Webapoteket.dk – Teamleder Kundeservice

Webapoteket.dk er en innovativ virksomhed i kraftig vækst og der er travlt med at servicere de mange web-shop kunder på e-mail og telefon. Til en nyoprettet stilling søger vi nu en Teamleder til Kundeservice. Det bliver Teamlederens ansvar at sikre, at al kundekontakt, ordrehåndtering og kvalitetssikring bliver udført i overensstemmelse med lovkrav på apoteksområdet og Webapotekets værdigrundlag om faglig kompetent kundeservice.

Jobbet

Udover at du bliver en aktiv del af de operationelle opgaver bliver du leder for 13 engagerede og faglig dygtige medarbejdere i Kundeservice. Som Teamleder bliver du bindeleddet mellem Kundeservice, Salg, Indkøb, Lager, IT og Udvikling med henblik på at skabe de bedst mulige arbejdsbetingelser for medarbejderne i Kundeservice, og derigennem sikre fremragende service til Webapotekets kunder.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • At have overblik over arbejdsopgaverne i Kundeservice, herunder at prioritere din egen operationelle indsats hvor det giver mest værdi for afdelingen
  • Daglig ledelse af 13 medarbejdere
  • Deltage i kundekontakt, ordrehåndtering, opfølgning på restordrer, reklamationsbehandling m.v.
  • Problemløsning, når noget går galt i processen samt sikring af at deadlines i forhold til kunderne overholdes
  • Sikre at opgaverne bliver løst i henhold til gældende lovgivning og standarder på apoteksområdet
  • Deltage i udvikling og optimering af afdelingens IT-systemer, herunder Ticketsystem

Personen

Vi forventer, at du har erfaring fra en lignende stilling som leder af en kundeservice afdeling i detailhandel. Alternativt har du din ledelsesmæssige baggrund fra en stilling som souschef på et apotek. Hvis du har erfaring med onlinehandel vil det absolut være en fordel. Du har et godt overblik, og du trives godt i en hektisk hverdag i et samarbejdsorienteret og fagligt stærkt miljø.

I øvrigt kan man sige om dig at:

  • Du har minimum 3 års ledelseserfaring, og du beskrives som en dygtig personaleleder
  • Du er analytisk stærk, og du er god til at planlægge
  • Du kan bevare hovedet koldt i pressede situationer, og du har en udpræget sans for, hvornår tingene haster
  • Du fremmer en samarbejdskultur, hvor alle hjælper alle, og du ved at glade medarbejdere giver den bedste kundeservice

Dine muligheder

Du får stor indflydelse på driften af Kundeservice hos Webapoteket.dk, samtidig med at du vil få god sparring fra den øvrige organisation. Du kommer med på en spændende rejse, hvor der forventes en fortsat rivende udvikling i E-handel med apotekervarer i de kommende år.

Ansøgning

Webapoteket.dk samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Partner hos GML-HR Hanne Puggaard på telefon 40356931 for af høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på "Søg stillingen" knappen.

Vores kunde Gazelle Online Apotek driver det ene af kun to rene online apoteker i Danmark. Virksomheden er grundlagt i 2010 af Apoteker Lars Persson på Hadsten Apotek. De første år blev webshoppen drevet som en del af Hadsten Apotek, og i 2016 fik Gazelle Online Apotek/Webapoteket.dk v/Trine Persson selvstændig bevilling til at drive online apotek. Webapoteket.dk har mere end 500.000 besøgende om måneden, og har en trustpilot score på 4,8 (ud af 5 mulige)

Se flere ledige stillinger

Gå til oversigten her

Opret din profil i vores CV-database

Upload CV

Besøg også - GML-HR