Meny – Dynamisk Delikatesseleder – MENY Dalgaard

Har du lyst til at arbejde med friske råvarer og lave god mad? Og vil du stå i spidsen for et passioneret team af dygtige MADarbejdere og være den motiverende leder, der gør det sjovt og inspirerende at møde på arbejde?

Så er du måske den delikatesseleder, vi søger! 

MENY Dalgaard har et klart mål om at skabe vækst, derfor søges en dygtig og ambitiøs delikatesseleder, som sikrer at butikken fortsætter den gode udvikling i delikatesseafdelingen. 
 

Jobbet

Du bliver ansvarlig for en af Danmarks største delikatesseafdelingers top og bundlinje, herunder at indfri det potentiale, som delikatesse-/convenience-området utvivlsomt rummer. Du forventes at have fingeren på pulsen, og kan inspirere kunderne med fokus på indbydende vareoplæg og sæsonbetonede varer. 

Du vil både være at finde i køkkenet, hvor du er med til at sikre den gode kvalitet i måltiderne og bag disken, hvor du sørger for at levere MENY Dalgaards gode service til kunderne. Du har også ansvaret for, at dine +25 MADarbejdere trives, og at de bringer deres madglæde videre til kunderne. 

Dine primære arbejdsopgaver bliver: 

  • Driftsansvarlig delikatesse.
  • Udvikle nye retter og måltidsløsninger 
  • Deltage i den daglige produktion og kundebetjening. 
  • Sikre højt engagement og trivsel i afdelingen.
  • Sikre en altid inspirerende, velopfyldt og veltrimmet delikatesseafdeling.
  • Kvalitetssikring og fokus på den positive indkøbsoplevelse.

 

Personen

Du er udlært delikatesseassistent, kok, slagter eller lignende. Du har erfaring fra en lignende stilling, hvor du har skabt gode resultater gennem innovative produkter, driftsoptimering og god ledelse. 

Som leder kan du holde overblik og formår at samarbejde på tværs af afdelingerne. Herudover er du som person pligtopfyldende, ansvarsbevidst og initiativrig – og så brænder du for gode råvarer og mad. 

I øvrigt kan man sige om dig at:

  • Du motiveres af at skabe vækst. 
  • Du har gå på mod og godt humør, er fleksibel og udadvendt. 
  • Du er kvalitetsbevidst og sætter høje standarder for såvel produktkvalitet som hygiejne. 
  • Du arbejder struktureret, kan planlægge og organisere opgaverne. 
  • Du ved hvad god kundeservice indebærer og går forrest for at sikre, at kunderne får en god oplevelse. 
  • Dit måske vigtigste karaktertræk er din store kærlighed til gode madoplevelser. 

 

MENY Dalgaard tilbyder 

I MENY Dalgaard er der plads til at være kreativ og tænke nyt. Vi er til for vores kunder – og vi udvikler og tilpasser vores sortiment sammen efter det behov, kunderne har. Naturligvis har vi et varekoncept, vi følger. Men det du skal gøre dig klart, er, at der også følger en stor grad af frihed i MENY. En frihed der gør, at du som delikatesseleder har mulighed for at sammensætte og bygge den disk, som passer til dine kunders behov.   

Du vil blive en del af en kultur, som indebærer ordentlige arbejdsforhold, respekt for dit håndværk, rum til at udfolde din faglighed og anerkendelse for din passion. MENY Dalgaard tilbyder fleksible og gode arbejdsforhold, hvor du selv kan sætte et præg på din hverdag, samt en god lønpakke. 
 

Ansøgning

MENU Dalgaard samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte partner hos GML-HR Lars Gaarde på telefon 21 21 00 94 for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på "Søg stillingen" knappen.

Vores kunde, MENY Dalgaard, er et anerkendt supermarked i Hørsholm, drevet af en selvstændig købmand. Butikken er et af MENY-kædens flagskibe. MENYs koncept har et stærkt fokus på specialiteter, ferskvarer og god, faguddannet betjening. MENYs medarbejdere er MADarbejdere. Kæden har mere end 5.000 faglærte slagtere, fiskehandlere, ostemestre, vinfolk og grønthandlere. MENY sætter mad over alt og er især stolt af sit udbud af ferskvarer fra kød og fisk til delikatesse og ost, frugt & grønt og vin. MENYs sortiment af fødevarer er et af landets største, både til hverdag og fest, og byder på en kærkommen fornyelse i dagligvarehandlen herhjemme. Kæden har 113 butikker i Danmark, og beskæftiger godt 5.000 MADarbejdere.

Se flere ledige stillinger

Gå til oversigten her

Opret din profil i vores CV-database

Upload CV

Besøg også - GML-HR