Jensens Bøfhus – Restaurantchef Holbæk

Jensens Bøfhus er en af Danmarks største virksomheder indenfor restaurationsbranchen. Virksomheden søger en ambitiøs Restaurantchef til deres restaurant i Holbæk. Drømmer du om at arbejde i en virksomhed med højt til loftet og i en stilling med et stort ansvar? Er du engageret og sætter en ære i at sikre den bedste oplevelse for dine gæster? Så er jobbet som Restaurantchef hos Jensens Bøfhus måske noget for dig.

Restauranten i Holbæk er beliggende helt nede ved vandkanten, så gæsterne kan nyde deres mad og selskab med fantastisk udsigt. Det er en stor restaurant med mange medarbejdere, så ledelse og motivation af mange medarbejderne, skal stå højt på ønskesedlen over arbejdsopgaver.
 

Jobbet

Med reference til Regionschefen vil du stå i spidsen for din egen restaurant. Som Restaurantchef i Jensens Bøfhus har du til opgave at sørge for, at alle gæster får en god og nydelig madoplevelse i hyggelige omgivelser samtidig med, at du sørger for at skabe en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne har et smil på læben. 

Du vil have ansvaret for den overordnede drift af restauranten, hvor du vil have kompetente og engagerede medarbejdere under dig samt være i tæt samarbejde med restaurantens ledergruppe og servicepersonale. Du er den øverst ansvarlige for restauranten og har i dit ledelses team bl.a. én souschef og køkkenchef i reference.

Dine primære arbejdsopgaver vil være: 

  • Restauranten som helhed og sørge for, at den drives optimalt 
  • Motivere dine medarbejdere 
  • Sørge for at gæsternes oplevelse er i top
  • Administrative opgaver, herunder budgetter, regnskaber og vagtplaner 
  • Overvågning af rengøringsstandarden og dermed sikre, at den højeste hygiejniske standard overholdes 
  • Uddannelse og oplæring af personale i henhold til Jensens Bøfhus’ koncept 
     

Personen

Du kommer fra en lederstilling fra restaurationsbranchen eller detailhandlen, hvor du har skabt et dybdegående kendskab til at drive en afdeling eller restaurant og forstår at motivere dine medarbejdere. Derudover brænder du for dit job, hvor du sætter en stor ære i, at dine gæster eller kunder får en god og hyggelig oplevelse. 

Derudover kan man sige om dig, at du: 

  • Er en leder, der går forrest 
  • Er ambitiøs med en positiv indstilling til livet 
  • Har et smittende engagement og 100% committet i alt det, som du foretager dig 
  • Er stærk til at planlægge og opfølge samt formår at prioritere opgaver under hensyntagen til restaurantens daglige drift 
  • Er kvalitetsbevidst og har en god sans for økonomi
  • Har et højt energiniveau og trives med skiftende arbejdstider, inkl. aften og weekender i en turnus
  • Du taler dansk og gerne engelsk 
     

Dine muligheder

Du tilbydes et spændende job i en virksomhed i udvikling og vækst, hvor omgangstonen er uhøjtidelig. Der er højt til loftet, hvor du i denne stilling har en stor indflydelse og en hverdag med mange forskelligartede opgaver. Du kommer til at arbejde sammen med fagligt dygtige medarbejdere, hvor kulturen er præget af engagement og vindermentalitet.
 

Ansøgning

Jensens Bøfhus samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Seniorkonsulent hos GML-HR Janne Nissen på telefon +45 24 94 88 00 for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles løbende og fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på “Søg stillingen” knappen.

Jensens Bøfhus er sat i verden for at give gode bøfoplevelser til alle.
Jensens Bøfhus er en dansk restaurationskæde med 21 restauranter i Danmark, 6 i Sverige og en i Oslo, Norge. I dag ejes virksomheden af Danske Familierestauranter A/S, som har ejet Jensens Bøfhus siden 2018. Jensens Bøfhus beskæftiger ca. 900 medarbejdere. I snart 30 år har Jensens Bøfhus dannet hyggelige rammer for danskernes små og store anledninger. Hvert år besøger flere end 4 millioner restauranterne i Danmark, Sverige og Norge. Læs mere på www.jensens.dk

Se flere ledige stillinger

Gå til oversigten her

Opret din profil i vores CV-database

Upload CV

Besøg også - GML-HR