DSB/7-Eleven – Souschef til DSB 7-eleven på Aarhus Banegård

Vil du være en del af et verdenskendt succesfuldt brand? Er du salgs- og resultatorienteret og brænder du for at udvikle dig selv rent karrieremæssigt? Så har du nu muligheden for at komme med på holdet hos 7-Eleven på Aarhus Banegård.

Dit primære fokusområde er at løfte salget og det økonomiske resultat gennem fremragende ledelse og godt købmandskab. Du arbejder tæt sammen med butikkens anden souschef og naturligvis butikschefen. Du har konstant fokus på butikkens drift, og at medarbejderne er motiverede og yder en kundeservice ud over det sædvanlige.

Sammen med butiks- og souschefen er du i dagligdagen ansvarlig for driften af butikken og dine primære arbejdsopgaver vil bestå af:

•    personaleledelse – uddelegering og ansvarsfordeling      
•    kundebetjening og salg      
•    sikre høje butiksstandarder og at butikken til enhver tid er salgsklar
•    trimme og fylde butikken op      

Du vil løbende blive inddraget i flere opgaver, så du klædes på til på sigt selv at blive butikschef.

Aarhus Banegård er et travlt knudepunkt og har mange besøgende. Butikken er for nylig bygget om, og vandt i 2019 titlen som ”Golden Store” for bedste butiksstandarder. Butikken er åben fra kl. 05.40-00 mandag til torsdag og kl. 08-00 lørdag og søndag. Dine arbejdstider vil veksle mellem morgen, dag og aften og fordeles således, at butiksledelsen er repræsenteret så bredt som muligt i butikkens åbningstid. Der må forventes weekendarbejde hver 3. weekend.

Personen
Vi søger en souschef som selv elsker at være på gulvet, men som synes det er spændende at øge sit kendskab til butiksdrift, og på sigt selv blive butikschef. Du trives med at skabe resultater gennem butikkens medarbejdere og jeres loyalitet mod konceptet.

For at få succes i jobbet er det afgørende, at du…
•    har erfaring som souschef eller lignende stilling 
•    har et højt energiniveau og står til rådighed på forskellige tider af døgnet og ugen
•    går forrest i teamet, motiverer og støtter kollegaerne i dagligdagen
•    tør træffe beslutninger      
•    er salgs- og resultatorienteret      
•    elsker når der er travlt og tingene går stærkt

Du har stor indflydelse på den daglige drift af butikken og kan i høj grad præge din egen hverdag. Derfor lægger vi vægt på, at du er god til at planlægge og prioritere dine opgaver. Din positive, åbne og direkte personlighed motiverer butikkens medarbejdere og inspirerer dem til at blive endnu bedre.
Ansættelsesvilkår

Hos DSB får du et spændende og udfordrende lederjob i en virksomhed med gode værdier og attraktive ansættelsesvilkår. Der er i DSB desuden gode muligheder for faglig udvikling i form af et bredt udvalg af interne kurser.

Ansøgning
DSB/7-Eleven samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte konsulent hos GML-HR Mie Reenberg på telefon 41136000 for af høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på "Søg stillingen" knappen.
 

DSB 7-Eleven og Kort & Godt er DSB's landsdækkende butikskæde med 61 butikker. Kæden tilbyder et varieret udbud af alt fra togbilletter til fastfood, friskbagt brød og kioskvarer.
7-Eleven vil være kendt for at have Danmarks mest indbydende butikker med en service, der er langt ud over det sædvanlige. Kæden satser i øjeblikket meget på mad, bageri, varme/kolde drikkevarer og samtidig vil kæden være garant for sundere madalternativer i form at sunde sandwich og proteinrige salater.  Målet er klart: 7-Eleven vil være dem i "klassen", der sætter standarderne inden for convenience.

 

Se flere ledige stillinger

Gå til oversigten her

Opret din profil i vores CV-database

Upload CV

Besøg også - GML-HR