GML-HR A/S – Gebr. Heinemann, Teamleder Shop Team

Er du en resultatorienteret og nærværende leder? Drives du af en dynamisk hverdag og et højt tempo, og drømmer du om at gøre karriere i et internationalt miljø? Så er jobbet som Teamleder hos Gebr. Heinemann i Københavns Lufthavn måske noget for dig?

Som Teamleder for Shop Teamet i Gebr. Heinemann har du ansvaret for opbygninger, ombygninger, forbedringer i alle 6 Tax Free butikker, i tæt samarbejde med resten af lederteamet. 

Jobbet
Gebr. Heinemann søger en dygtig leder til en stilling som Teamleder til Shop Team i Københavns Lufthavn. 

Du får ledelsesansvar for et mindre team på 3-5 medarbejdere, som du skal lede, motivere og udvikle, så i sammen kan skabe flotte og inspirerende shoppeuniverser for lufthavnens mange besøgende. Du har det overordnede ansvar for at sikre overholdelse af guidelines og koncepter samt deadlines i forbindelse med kampagneskift.

Du bliver en del af et velfungerende team, hvor passion og sammenhold er i høj kurs. Du refererer til virksomhedens Sales Manager, og bliver en del af en større ledergruppe som du i det daglige arbejder tæt sammen med.

Hos Gebr. Heinemann har vi til hver en tid forretningen for øje i alt hvad vi gør. Dine primære arbejdsopgaver vil være:
-    Koordinere op- og ombygninger i tæt samarbejde med resten af organisationen 
-    Sikre at salgsgulvet altid fremstår indbydende, inspirerende og salgsklart i alle butikker
-    Ledelse og udvikling af eget team

Dine kvalifikationer
Du er en engageret leder med en motiverende personlighed, som gennem synlig og nærværende ledelse formår at motivere og lede dine medarbejdere – også når det skal gå stærkt.

Det forventes, at du har en solid forretningsforståelse og er vant til at arbejde med daglig målstyring og koncepter. Ligeså vigtigt er det, at du har indgående kendskab til detailhandlen.

Du er vant til at koordinere, planlægge og ikke mindst eksekvere, og du er tilmed typen som selv elsker at være en del af opgaven. Shop Team har ansvar for ombygninger i forbindelse med kampagneskift, og det er derfor vigtigt at du har erfaring med opbygning af butiksmiljøer, og at du har sans for det visuelle udtryk.

Du…
•    Kan håndtere en tempofyldt hverdag og elsker at have gang i flere opgaver samtidig 
•    Kan arbejde på tværs af en organisation
•    Tager ansvar for dine opgaver og sikrer at deadlines altid overholdes
•    Har det store overblik, men har styr på de vigtigste detaljer
•    Har hænderne godt skruet på og er ikke bange for at tage fat.
•    Har erfaring med space management og visual merchandising

Det altafgørende er, at du har energien, interessen og personligheden til at berige virksomheden. Hvis du har det, tilbydes du til gengæld en rigtig god arbejdsplads og masser af muligheder for både personlig og faglig udvikling i et spændende internationalt salgsmiljø.

Ansøgning
Gebr. Heinemann samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Konsulent hos GML-HR Mie Reenberg på telefon 41136000 for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på “Søg stillingen” knappen.

Gebr. Heinemann Retail Danmark beskæftiger ca.  370 medarbejdere, som til dagligt varetager salget i 6 Tax Free butikker fordelt i Københavns Lufthavn.

Virksomheden er en del af den tyske familieejede koncern, Gebr. Heinemann, som har hovedsæde i Hamborg. Koncernen blev grundlagt i 1879 og drives i dag som en moderne, international handelsvirksomhed af Heinemann familiens fjerde generation.

 

 

Se flere ledige stillinger

Gå til oversigten her

Opret din profil i vores CV-database

Upload CV

Besøg også - GML-HR