DSB/7-Eleven – Butikschef DSB 7-Eleven Nørreport Station

Butikschef til DSB 7-Eleven ved Nørreport station
Brænder du for salg og ledelse af dit eget team? Kan du se dig selv skabe resultater sammen med dine medarbejdere og have ansvaret for et verdenskendt brand? Så er det måske dig vi søger til at stå i spidsen for DSB 7-eleven på Nørreport Station.

Jobbet
DSB 7-Eleven søger en engageret og erfaren Butikschef med en motiverende personlighed, som trives i en travl hverdag med fokus på drift og gode resultater. 
Du får det fulde ansvar for salgstal, budget, lager, rapportering og bemanding, herunder at udvikle og træne dine medarbejdere.

 Dine primære opgaver bliver at:
•    Lede, motivere og udvikle butikkens medarbejdere
•    Sikre at i konstant er på forkant med dagens opgaver 
•    Sikre høje standarder og at din butik altid er salgsklar
•    Tilrettelægge butikkens daglige opgaver ud fra 7-Elevens faste koncepter
•    Udarbejde bemandingsplaner 
•    Udarbejde salgsmål og følge op på disse
 
Nørreport er et travlt knudepunkt og har mange besøgende alle ugens 7 dage. Butikken er døgnåben torsdag til søndag, og det forventes at du er fleksibel i forhold til arbejdstider. Det forventes ikke at man som butikschef arbejder om natten, men det kan naturligvis blive aktuelt ved sygdom og ferie.

Dine kvalifikationer
Du er en erfaren leder, og har erfaring i at lede, udvikle og motivere større teams. Du elsker at være på gulvet med dine medarbejdere, og er villig til at yde en stor personlig indsats.
Det forventes, at du har en solid forretningsforståelse og er vant til at arbejde med daglig målstyring og koncepter. Ligeså vigtigt er det at du har erfaring fra detailhandlen og drives af at skabe resultater, glade medarbejdere og tilfredse kunder som kommer igen og igen, fordi dit personale yder en kundeservice der er værd at komme igen for.
Udover din faglige erfaring er det afgørende, at du har energien, interessen og personligheden til at berige virksomheden. Hvis du har det, tilbydes du til gengæld en rigtig god arbejdsplads og masser af muligheder for både personlig og faglig udvikling

Vi tilbyder
Hos DSB får du et spændende og udfordrende lederjob i en virksomhed med gode værdier og attraktive ansættelsesvilkår. Med reference til Regionschefen bliver du en del af en kompetent og velfungerende butikschefgruppe som du kan sparre med. Der er i DSB desuden gode muligheder for faglig udvikling i form af et bredt udvalg af interne kurser.
 
Ansøgning
Du er velkommen til at kontakte konsulent hos GML-HR Mie Reenberg på telefon 4113 6000 for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Du kan søge stillingen ved at klikke på "søg stillingen". Ansøgninger vil blive gennemgået løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning.
 
DSB 7-Eleven og Kort & Godt er DSB's landsdækkende butikskæde med 61 butikker. Kæden tilbyder et varieret udbud af alt fra togbilletter til fastfood, friskbagt brød og kioskvarer. 
7-Eleven vil være kendt for at have Danmarks mest indbydende butikker med en service, der er langt ud over det sædvanlige. Kæden satser i øjeblikket meget på mad, bageri, varme/kolde drikkevarer og samtidig vil kæden være garant for sundere madalternativer i form at sunde sandwich og proteinrige salater. Målet er klart: 7-Eleven vil være dem i "klassen", der sætter standarderne inden for convenience.
 

 

Se flere ledige stillinger

Gå til oversigten her

Opret din profil i vores CV-database

Upload CV

Besøg også - GML-HR